Tilabge til forsiden
Sankt Knuds Vej 36, 1   
DK-1903 Frederiksberg C   
Tel. +45 3325 5510   

  Tilbage til forsiden    Dato: 05. september 2010   
Kurser »
Efteruddannelse
Praktiske oplysninger


  Fagområder:
   Stress »
   Tinnitus »
   - se flere












opdateret den
30-06-2009
  

Hjælp til stresshåndtering
I Den Tværfaglige Sundhedsklinik er der mulighed for at få hjælp til stresshåndtering hos afspændingspædagog Eva Brix og hos psykolog Anne-Mette Mohr eventuelt i kombination med et stresshåndteringskursus.

Hvad er stress?
Stress er et udtryk for den tilstand, som et menneske befinder sig i, når det udsættes for en belastning, der er større end de ressourcer, der er til rådighed for at klare belastningen. I farefulde og belastende situationer øges produktionen af hormoner, primært cortisol og adrenalin, hvorved mennesket bliver i stand til at reagere effektivt og hensigtsmæssigt på den faretruende situation. I sådanne situationer øges pulsen og blodtrykket – kroppen er parat til hurtig reaktion. Kortvarige stressbelastninger er ikke problematisk for sundhedstilstanden, men når mennesket udsættes for al for megen stress over for lang tid, kan stressen blive farlig for menneskets sundhed. Stress kan endvidere medføre en opblussen af symptomer på kroniske tilstande såsom allergi. I sin yderste konsekvens kan stress forøge risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme.

Hvad skyldes stress?
Stress kan have mange årsager. Ultrakort fortalt kan alt, hvad der medfører forandring, give stress. Det vil sige, at både glædelige begivenheder og belastende oplevelser kan udløse stress.  

Er såkaldt "god stress" farlig?
Svaret er "ja". Positiv stress medfører nemlig også stigende puls og øget blodtryk. Hvis man eksempelvis er "arbejdsnarkoman" og derfor trives ved at arbejde konstant og hele tiden, bør man derfor være opmærksom på, at arbejdsglæden ikke udvikler sig til at blive en stressbelastende faktor.

Symptomer på stress.
Når man udsættes for længerevarende stressbelastninger eller bare ér stresset hele tiden, begynder kroppen at udsende advarselssignaler: Man mærker disse advarselssignaler som hovedpine, fordøjelsesproblemer, ondt i maven, svedige hænder, svimmelhed, ondt i ryggen, muskelsmerter i nakke og skuldre, hjertebanken, træthed, susen for ørene, lydoverfølsomhed eller som søvnproblemer. Også psyken påvirkes: Man føler sig konstant under pres, man bliver nervøs, pirrelig, får "kort lunte". Man føler sig magtesløs, bliver lettere ked af det eller har lettere til tårer end før i tiden. Evnen til at huske og koncentrere sig mindskes – det bliver sværere at tænke klart og struktureret. Tingene bliver ikke gjort færdige, og man er konstant bekymret. "Gnisten" forsvinder, kreativiteten "går fløjten". 

Hvad karakteriserer en person med stress?
Den stressede person taler hurtigt – ofte som et maskingevær – han bevæger sig hurtigt, går og spiser hurtigt, bliver hurtigt irriteret, specielt hvis han frustreres, eksempelvis fordi han er nødt til at vente på et eller andet. Tit er han kritisk overfor andre. Han prøver på at gøre en masse ting på samme tid og vil i det skjulte føle dårlig samvittighed, hvis han ikke foretager sig noget men blot "glor" ud i luften. Ofte drikker den stressede person for meget kaffe. Han spiser for meget; måske tyer han for hyppigt til en afslappende øl eller et par glas rødvin ved aftenstide. Ryger han, vil han ofte ryge alt for meget. 

Følgevirkninger af stress
Stressede personer risikerer forhøjet blodtryk og på sigt – som tidligere nævnt - udvikling af hjerte-kar sygdomme. Langvarige stressbelastninger kan endvidere medføre depressioner; - et kendetegn på, at det er kommet så vidt, er en følelse af total udmattethed, der nogle gange falder sammen med en oplevelse af, at alt er gråt i gråt. Intet synes positivt, hverken i nuet eller i fremtiden. Depressioner rammer en ud af ti. Depressioner kan være livstruende.





 

 

 

 

 


  
 

Psykolog
Anne-Mette Mohr
Specialist i Klinisk psykologi og psykoterapi
Tlf: 3325 5510
Send en mail



- læs mere
 

 

Afspændingspædagog og craniosacral terapeut
Eva Brix
Tlf: 3325 5517
Send en mail



- læs mere
 

 

Rådgiver og underviser
Dorthe Andresen
Tlf: 30 50 11 88
Send en mail



- læs mere
 




Den Tværfaglige Sundhedsklinik   |   Sankt Knuds Vej 36, 1   |   DK-1903 Frederiksberg C   |   Tel. +45 3325 5510
sundhedsklinik@sundhedsklinik.dk